Urolighederne i Baltimore og deres konsekvenser - et aktuelt overblik

Lørdag d. 16. maj 2015

Det er svært at få et komplet overblik over historien om Freddie Gray og urolighederne i Baltimore, så lad os starte helt ved begyndelsen.

Freddie Gray, en 25-årig sort mand fra Sandtown-nabolaget i Baltimore, blev d. 12. april i år arresteret af politiet, og mens han var i politiets varetægt blev hans rygrad skilt 80% fra hans kranium, og hans strubehoved blev knust.

Det hele startede med at Gray fik øjenkontakt med en betjent og stak i løb. Betjenten og hans kolleger optog forfølgelsen, fangede Gray, lagde ham i håndjern og placerede ham i et salatfad. Efter sigende bad Gray, der havde astma, om sin inhalator og sidenhen lægehjælp, men han fik ingen af delene. Videooptagelser fra forbipasserende viser Gray blive ført skrigende til salatfadet mens hans ben slæber efter ham, og man kan høre tydeligt høre vidner råbe til politiet af der er noget galt.

Da Gray efter fire stop undervejs til stationen (herunder ét hvor også hans ben blev lagt i lænker, fordi han efter betjentenes udsagn var "ude af kontrol") skulle forlade vognen, havde han mistet bevidstheden. Først da blev en ambulance tilkaldt, og Gray lå i koma på hospitalet i en uge, inden han døde d. 19. april.

Efter nyheden om Grays død begyndte den første generelle uro i Baltimore, og efter en march med tusindvis af fredelige demonstranter på dagen for hans begravelse, eskalerede tingene voldsomt. Nogle få hundrede uromagere røvede og nedbrændte flere butikker, og flere end 100 betjente blev såret. Siden da er diskussionen om politibrutalitet, racisme, økonomisk ulighed, ghettoisering og såkaldt sort "fattigdomskultur" endnu engang blusset voldsomt op i USA.

Martin O'Malley og nul tolerance

Det fyger om ørerne på politikerne med gensidige beskyldninger, og især Republikanerne  forsøger i disse dage at sovse Demokraterne ind i de voldelige optøjer. Det kan de især fordi den tidligere borgmester i Baltimore og tidligere guvernør for delstaten Maryland er Demokraten Martin O'Malley. Da han ganske sandsynligt stiller op som modkandidat til Hillary Clinton, går Republikanerne gerne efter ham.

Flere kommentatorer mener, at O'Malleys chancer ved præsidentvalget i 2016 nu nærmest er rent nul. Som nogle påpeger, er det svært at se på optøjerne i Baltimore uden at overveje, om man virkelig vil have en mand til magten, der har haft så stor indflydelse på den ulykkelige by. At der har været brugt en del penge på velfærd til f.eks. fattige sorte indbyggere kan netop bruges som et argument for at Demokraterne er blødsødne og ikke forstår at styre voldelige elementer men i stedet skaber en fattigdomskultur med lav moral.

Men O'Malley har også taget nogle ret tunge hug fra den anden politiske fløj for den politik han førte overfor kriminelle, mens han var ved magten. Under O'Malley praktiserede man i Baltimore nemlig såkaldt "broken windows policing", hvor borgere blev arresteret og straffet hårdt for selv de mindste forseelser for at forhindre at de sidenhen skulle blive hårdkogte vaneforbrydere og for at vise de hårde elementer, at man havde nul tolerance overfor kriminalitet.

Kriminaliteten og især mordraten faldt da også drastisk under O'Malley, men da uforholdsmæssigt mange af de berørte borgere var sorte, var politiets aggressive patruljering med til at skabe en dyb mistillid mellem især de sorte indbyggere og politiet. Det er blandt andet dén mistillid til betjentene og systemet, der kan ligge til grund for den voldsomme uro i byen efter Grays død, og hvis man ser sådan på det, er det svært at komme udenom at lægge en stor del af skylden hos O'Malley. Uanset kritikken har hans valgstab nu afsløret, sådan rent uofficielt, at han vil bekendtgøre at han stiller op til præsidentvalget, og dén bekendtgørelse vil ske d. 30. maj i... Baltimore. Det skal også nævnes at siden urolighederne i byen er mængden af voldelig kriminalitet steget kraftigt; blandt andet er der begået 25 drab. Nogle beskylder politiet for med vilje at lade stå til, mens politiet til gengæld har meldt ud, at byens betjente er overvældede og udmattede ovenpå optøjerne.

Marilyn Mosby: den kontroversielle statsanklager

En anden figur på scenen, der måske får problemer med sit image og sin videre karriere er statsanklageren for Baltimore, Marilyn Mosby, en sort kvinde der med sine 35 år er den yngste på landsplan på en sådan post. Mosby reagerede allerede dagen efter at have modtaget rapporten om Freddie Gray-sagen med at meddele, at hun vil rejse sag mod de seks betjente, der var involveret i arrestationen. Blandt anklagerne er såkaldt "depraved heart"-mord, d.v.s. at man ikke anklages for overlagt mord men for at have vidst at ens handlinger kunne have døden til følge. I Gray-sagen er det den betjent, der kørte salatfadet, hvor Gray lå i hånd- og benlænker men uden sikkerhedssele, der står overfor en sådan anklage. De andre betjente vil blive tiltalt for blandt andet uagtsomt manddrab, overfald og ulovlig arrestation.

Men der er kommet rigtig meget kritik af Mosbys beslutning. Den anses af mange for uovervejet og forhastet, og den berømte jurist Alan Dershowitz fra Harvard University har udtalt, at Mosby ikke var ude efter retfærdighed og en fair retssag for betjentene men i stedet efter at standse pøblens hærgen. I hans øjne skyder anklagen om mord langt over målet og er kun til for at tækkes demonstranterne.

Der er også kommet krav fra flere sider om at Mosby bør skiftes ud som statsanklager fordi hun ikke er uvildig i sagen. Hun er ud af en familie med flere generationer af betjente, men hendes mand er byrådsmedlem i Baltimore og repræsenterer et af de områder, hvor urolighederne skete. Det var således i hans interesse, at de blev standset hurtigst muligt, og efter nogles mening var det derfor Mosby satte en sag i gang mod betjentene med det samme. Desuden har familien Grays advokat, William Murphy, givet penge til Marilyn Mosbys valgkampagne, så hun beskyldes også for at favorisere familien. Hun har dog også tidligere modtaget bidrag fra en betjentorganisation.

Sidst men ikke mindst risikerer sagen mod betjentene at falde sammen, fordi et af Mosbys hovedargumenter er, at Gray blev arresteret på et falsk grundlag. Hun har udtalt, at en kniv Gray havde på sig er lovlig i staten Maryland, men problemet er at hvis der er tale om en regulær springkniv (hvilket endnu ikke er blevet slået fast), så er den faktisk ulovlig i selve byen Baltimore. Og hvis det er tilfældet, så var arrestationen på sin plads.

Kan Baltimore ende som Los Angeles i 1992?

Spørgsmålet lige nu er derfor også hvad der sker hvis sagen falder til jorden inden den overhovedet kommer i gang, eller hvis betjentene frifindes af en jury. Flere kommentatorer peger på at selv når betjente stilles for retten i USA, hvilket er sjældent, sker det endnu sjældnere at de rent faktisk dømmes skyldige. Hvordan vil Baltimore - og andre amerikanske byer - reagere, hvis betjentene findes uskyldige? Står vi så med et oprør som i Los Angeles i 1992, da en gruppe betjente blev frikendt, selv om hele nationen havde set videoen hvor de gennembankede en ubevæbnet sort mand, Rodney King? Minderne om dengang og frygten for en gentagelse hænger lige nu som en tung sky over Baltimore specifikt men også over USA generelt.

Det er heller ikke usandsynligt at vi kommer til at se uroligheder i forbindelse med andre lignende sager. For i tilgift til retssagen om Grays død, så kører der p.t. en sag om manddrab i New York, hvor en ubevæbnet sort mand, Akai Gurley, blev skudt af en betjent i en mørk trappeopgang d. 20. november. I Tulsa, Oklahoma skød en reservebetjent d. 2. april en ubevæbnet sort mand, Eric Harris, i ryggen, angiveligt ved et uheld. Sidst men sandelig ikke mindst blev Walter Scott, endnu en ubevævnet sort mand, skudt i ryggen af en betjent d. 4. april i North Charleston, South Carolina, mens han prøvede at flygte, hvilket nu fører til en mordsag mod betjenten.

Herudover er flere betjente for nyligt blevet frikendt eller er sluppet for tiltale i sager, hvor de har skudt en ubevæbnet sort person. Det drejer sig om drabet på den unge kvinde Rekia Boyd, der i 2012 blev skudt i baghovedet af en civilbetjent, der skød mod en gruppe unge han passerede i sin bil. Den sag blev for nylig afvist af dommeren i Chicago på grund af en teknikalitet. De seneste par dage har man desuden i Madison, Wisconsin afvist at føre sag mod den betjent, der skød og dræbte den ubevæbnede Tony Robinson, som efter sigende var voldelig og høj på stoffer da han blev skudt. Og i sagen om Justus Howell, der blev skudt i ryggen mens han flygtede fra betjente, muligvis med en pistol i hånden, har Chicago besluttet heller ikke at rejse en sag. Man venter derudover stadig på en udmelding i sagen fra Cleveland, Ohio, hvor den 12-årige sorte dreng Tamir Rice for et halvt år siden blev skudt på klods hold af politiet efter at have leget med en legetøjspistol, der lignede den ægte vare.

Det er svært at sige, hvor og hvornår den næste krudttønde springer, men det er værd at notere sig, at ifølge en ny meningsmåling tror hele 96% af alle amerikanere, at det kun er et spørgsmål om tid, og et flertal af hvide amerikanere forventer, at det kommer til at ske i en by nær dem.

Hvordan dét kan være, kan du læse om i næste artikel.