Hvorfor tror 96 procent af amerikanerne

at der kommer flere raceuroligheder?

Onsdag d. 20. maj 2015

Da Barack Obama blev præsident, mente mange at det var beviset på såkaldt ”post-racialism”, d.v.s. at det var enden på racediskrimination i USA og en manifestation af såkaldt ”colorblindness”, altså racemæssig farveblindhed. Hvis amerikanerne kunne vælge en sort (eller i hvert fald halvt sort) mand til det højeste embede i landet, så måtte racismen langt om længe være død og borte.

Den teori holdt desværre ikke stik, og bare indenfor det seneste år har USA set raceuroligheder i både Ferguson, Missouri, efter politidrabet på Michael Brown og i Baltimore, Maryland efter Freddie Grays død i politivaretægt.

Nu viser en ny meningsmåling fra NBC News og The Wall Street Journal at praktisk talt alle amerikanere, hele 96 %, tror, at der kommer flere raceuroligheder, og et flertal af hvide amerikanere frygter, at det vil ske i en by nær dem.

Lad os prøve at se om vi kan komme nærmere en forklaring af denne tendens.

Mange føler at racerelationerne generelt er dårlige

D. 4. maj offentliggjorde The New York Times sammen med CBS News en meningsmåling der viste, at siden Freddie Grays død i Baltimore og de efterfølgende uroligheder mener flere og flere amerikanere  at racerelationerne i landet er inde i en negativ udvikling.

Hele 61 % af amerikanerne har denne holdning, og det er en voldsom stigning siden politidrabet på Michael Brown i Ferguson i august sidste år. Dengang svarede ca. 44 % af de adspurgte, at forholdet mellem racerne var dårligt.

Og næsten halvdelen af amerikanerne tror også, at det bliver værre endnu. Hos hvide amerikanere er pessimismen faktisk højere (46 %) end hos sorte amerikanere (41 %), måske fordi sorte amerikanere i forvejen generelt har vurderet forholdet mere negativt end hvide har gjort.

Hvide og sorte ser forskelligt på politiet

Ifølge målingen er der også en kløft imellem hvordan sorte og hvide amerikanere opfatter politiet. Over 80 % af de adspurgte hvide amerikanere er trygge ved politiet mens det samme kun gælder for halvdelen af de sorte deltagere i meningsmålingen.

Sorte amerikanere mener overvejende (79 %) at det er mere sandsynligt at politiet skyder en sort person, men – og her bliver det interessant – mens mere end halvdelen af de hvide deltagere i meningsmålingen (53 %) mener, at politiets brug af magt med døden til følge intet har at gøre med race, så mener kun 2 % af dem at politiet har tendens til at dræbe hvide oftere end sorte. Herimod siger hele 37 %, at sorte har en større risiko for at blive dræbt af politiet.

Én måde at læse disse tal på må være, at hvis et flertal af hvide amerikanere mener, at politidrab intet har med race at gøre, men en tredjedel samtidig mener at politiet har større tendens til at dræbe sorte amerikanere, så må nogle hvide amerikanere mene, at årsagen til sådanne drab simpelthen ligger hos de sorte selv.

Sorte anses for at være mere kriminelle

Der er i hvert fald tendens til at sorte amerikanere opfattes som mere kriminelle end hvide. Selv om sorte kun udgør omkring 13 % af landets befolkning, så udgør de cirka 40 % af USAs fængselsfanger, og et studie fra Stanford sidste år viste, at dét faktum ikke fører til krav fra hvide amerikanere om reformer i retssystemet. I stedet ser det ud til, at mange hvide amerikanere anser fængslingerne og de lange domme for at være retfærdige.

Det skal i den forbindelse nævnes, at det store antal sorte amerikanere i fængsel ikke nødvendigvis skyldes mere sort kriminalitet, men at sorte amerikanere oftere arresteres og dømmes hårdere end hvide for de samme forseelser, f.eks. i forbindelse med salg af narko.

Hvis man kombinerer opfattelsen af at racerelationerne bliver værre med en opfattelse af at sorte generelt er mere kriminelle, og man dertil lægger de voldsomme billeder fra Ferguson og Baltimore, er det ikke svært at forstå hvorfor mange hvide amerikanere tror, at der kommer flere optøjer.

Hvorfor frygt for flere uroligheder?

Flere lokale amerikanske aviser har publiceret artikler der stiller spørgsmålet om hvorvidt sådanne uroligheder også kunne ske i deres byer, f.eks. i Cincinnati eller i Boston. Når voldsomme begivenheder vises igen og igen på tv, er det vel ganske naturligt at man spørger sig selv om ens eget lokalsamfund er i fare.

Men hvis man nærlæser artiklerne, peger de faktisk også på, at der er racemæssige spændinger i mange byer, også i deres, og netop den vinkel kunne være endnu en forklaring på forventningerne om mere uro, også hos sorte amerikanere.

At mange tror, at vi kommer til at se flere uroligheder behøver derfor ikke blot at være et udslag af hvordan nogle hvide amerikanere opfatter sorte men kunne også være tegn på en stigende anerkendelse hos mange amerikanere, uanset race, af de dybereliggende, racemæssige spændinger i det amerikanske samfund.

At der så er forskel på hvordan amerikanerne forklarer disse spændinger, ja, det hjælper jo ikke på sagen, og uenigheden spænder lige fra opfattelsen af selve systemet som racistisk til et syn på fattige sorte amerikanere som selvynkende martyrer, der begår kriminalitet og anklager politiet for racisme i stedet for at tage ansvar for deres eget liv.

Mere om det i en kommende artikel.