Om Mig

Jeg er uddannet cand. mag. i amerikanske studier fra Syddansk Universitet i 2014 med speciale i racespørgsmål. Undervejs læste jeg et semester ved Ohio University i USA.


Mit kandidatspeciale hed "Trayvon Martin in the Age of Obama" og var en undersøgelse af Critical Race Theory på baggrund af drabet på den 17-årige sorte dreng Travyon Martin i Florida i 2012 og set i lyset af at USA har en sort præsident og af nogle anses for at være "post-racial".


Indenfor de seneste år er jeg blevet interviewet i Radio24Syv, til DR.dk og på TV2 News. Fra 2013-14 var jeg skribent ved det danske website Kongressen.com, og du kan læse mine artikler derfra her. Desuden bidrog jeg med et kapitel til antologien Fem År med Obama, der udkom i 2014.


Jeg har holdt oplæg på blandt andet Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, og i 2020 holder jeg forelæsninger på Folkeuniversiteterne i Odense, Aarhus, Kolding og Emdrup om race i den amerikanske valgkamp.


På Flipboard finder du magasiner, som jeg opdaterer praktisk talt dagligt, indenfor emner som race i USA, valgkampen i 2020 og Trump og Rusland/Ukraine.


Hvis du ønsker at kontakte mig med forslag, spørgsmål eller kommentarer, kan du skrive direkte til mig via fanen "Kontakt" ovenfor. Jeg glæder mig til at høre fra dig.