Trumps farlige retorik

USA I DAG

Gitte Nielsen, cand.mag., Amerikanske Studier

Trumps chancer er små, men hans retorik er farlig

Søndag d. 13. september 2015.

 

”Valgkampen om præsidentposten i 2016 handler næsten udelukkende om race nu”. Det er underoverskriften på en nylig artikel af den provokerende skribent Matt Taibbi i seneste nummer af magasinet Rolling Stone. Artiklens overskrift er: ”Republikanerne er nu officielt den hvide paranoias parti”.

 

Taibbi er ikke fan af Republikanerne, og det lægger hans artikel bestemt heller ikke skjul på, men uanset hvordan man har det med Taibbi, så har han ret i, at race pludselig er blevet et af de helt store emner i valgdebatten i USA. Blandt andet i kraft af hovedemnet for artiklen: Den Republikanske præsidentkandidat, millionær og tv-stjerne Donald Trump og hans retorik omkring immigranter fra Mexico.

 

En grænsemur skal standse mexicanske kriminelle

 

Da Trump annoncerede, at han stillede op til præsidentvalget, var det med en tale, hvor han blandt andet kaldte mexicanere, der opholder sig illegalt i USA, for kriminelle:

 

”USA er blevet en losseplads for alle andres problemer. Det er sandt, og de er ikke de bedste. Når Mexico sender deres folk, så sender de ikke de bedste. De sender ikke jer. De sender folk, der har masser af problemer, og de kommer med de problemer. De kommer med narko. De kommer med kriminalitet. De er voldtægtsforbrydere. Og nogle af dem, går jeg ud fra, er gode folk, men jeg snakker med grænsevagterne, og de fortæller os hvad det er vi får.”

 

Blandt Trumps forslag til, hvordan man løser problemet med 11 millioner illegale immigranter i USA (hvoraf 52 % er fra Mexico, et tal der er faldende) er konstruktionen af en mur langs hele grænsen til Mexico. En mur, som han vel at mærke insisterer på, at Mexico skal betale, fordi landet ifølge Trump med vilje sender sine kriminelle borgere nordpå til USA.

 

Støtte fra ny-nazisterne og Klanen

 

Den udmelding er gået lige ind hos både de amerikanske nynazister og hos den tidligere leder af Ku Klux Klan, David Duke. Nynazisterne mener, at Trump er den eneste, der kan forhindre, at Hillary Clinton bliver valgt, og et valg af hende, skriver nazi-hjemmesiden The Daily Stormer, vil betyde, at Amerika bliver udslettet, blandt andet fordi hun ”mere end Bush og Obama tilsammen vil oversvømme landet med immigranter”.

 

Jared Taylor, som ejer hjemmesiden American Renaissance, og som har udtalt, at ikke alle racer er lige intelligente, sagde for nylig til nyhedssitet Buzzfeed, at hvide amerikanere bør stemme på Donald Trump:

 

”Hvis Trump taber, kan det blive den sidste chance hvide får for at stemme på en præsident, der faktisk kunne gøre noget brugbart for dem og for deres land. [...] Hvorfor skulle hvide have lyst til at blive en minoritet? Svar mig på det. Hvorfor skulle vi fejre forskellighed, når det er det samme som at fejre vores faldende antal og indflydelse? Og hvis Trump lykkes med at bremse immigrationen, så vil han også lykkes med at udsætte det tidspunkt, hvor hvide reduceres til en minoritet. [...] Sådan har alle hvide det ærligt talt, men vi tør bare aldrig sige det.”

 

På den måde er Trump blevet katalysator for den yderste højrefløj. Journalisten Edward Osnos, der skriver for det anerkendte magasin The New Yorker, mener, at Trump med sine udtalelser ganske enkelt giver hvide nationalister ”et tegn og en slags tilladelse” til at sige dét højt, som de ellers går og holder for sig selv. Hans angreb på immigranter bliver en slags validering af nationalisternes fornemmelse af at være udsat for et ”kulturelt folkemord”. Og Ben Domenech, der skriver for The Federalist, mener tillige, at man bør tage Trump alvorligt, og at selv om Trump ikke vinder, ”har hans udtalelser ramt lige ned i en udbredt vrede”.

 

Trumps politiske hundefløjte

 

Osnos har for nyligt skrevet om hvide nationalister og deres begejstring for Donald Trump, og i et radiointerview har han efterfølgende fortalt om, hvordan Trump er blevet favoritkandidat for det segment blandt vælgerne på højrefløjen, som føler, at de er under angreb, blandt andet som følge af Sydstatsflagets endeligt og fordi hvide amerikanere om cirka 20 år ikke længere vil udgøre flertallet af USAs indbyggere. Man forventer nemlig at antallet af spansktalende latinamerikanske indbyggere (Hispanics) vil være tredoblet til den tid.

 

Man aner da også nu begyndelsen på (i hvert fald indirekte) følger af Trumps retorik.

 

Han smed for eksempel den kendte journalist Jorge Ramos, der er hovednavn på den spansktalende tv-kanal Univision, ud fra en pressekonference for nyligt. Ramos har blandt andet skrevet om Trump, at hans immigrationspolitik ”er det rene vrøvl og bedre egnet til en uhyggelig science fiction-film end som politisk platform”, og at et USA med Trump som præsident ville være ”et forfærdeligt sted”. Ramos var ved pressekonferencen begyndt at stille spørgsmål uden at have fået taletid, og Trump smed ham ud med ordene ”Tag tilbage til Univision”.

 

Den slags udtalelser er, hvad sociologen Ian Haney López kalder for ”dog whistle politics”, direkte oversat ”hundefløjte-politik”. Med andre ord siger Trump ikke helt direkte, hvad han mener, men den rette tilhænger kan stadigvæk godt ”høre mellem linjerne”, hvad der bliver sagt.

 

”Tag tilbage til Univision” betyder måske udadtil blot ”skrub hjem til din tv-station og lad være med at forstyrre min pressekonference”, men er man fjendtlig indstillet overfor immigranter, kan det også fortolkes som ”skrub hjem til din spansktalende (uamerikanske) tv-station, for du har ikke noget at gøre her”.

 

At hundefløjten er blevet hørt, kan man blandt andet se af, at en Trump-tilhænger lige efter optrinnet konfronterede Ramos udenfor presselokalet og bad ham om at skrubbe ”ud af mit land”, uagtet at Ramos gjorde opmærksom på, at han faktisk er amerikansk statsborger.

 

Nogle dage forinden var to mænd blevet anholdt for at have tævet og tisset på en hjemløs latinamerikansk mand, og deres begrundelse var at ”Donald Trump havde ret, alle de her illegale [immigranter] skal ud af landet”. Trumps reaktion på overfaldet var ikke forfærdelse eller afstandtagen men derimod en konstatering af, at hans tilhængere ”er meget passionerede. De elsker dette land og vil have, at USA skal blive fremragende igen”. Og, underforstået, så er den slags metoder åbenbart forståelige.

 

Når Trump taler om, at USA skal blive fremragende igen, hvilket er hans kampagneslogan, er der tale om endnu en hundefløjte. For eksempel var der en lille sætning, der sneg sig ind, da han talte om de kriminelle mexicanere. Han sagde til publikum, at Mexico ”ikke sender de bedste” fra deres land: ”De sender ikke jer.” Hvem er ”jer” i den sammenhæng? Det er naturligvis amerikanere, som ikke er af mexicansk/latinamerikansk afstamning, og som, underforstået, naturligvis ikke er kriminelle. Og, underforstået, hvis en masse mexicanere bliver smidt ud af USA, så bliver USA et fremragende land igen.

 

Dermed bliver Trumps argument et racistisk argument, men sætningen er skjult i en længere ordflom, som dækker over, hvad der egentlig bliver sagt: Ikke nok med at mexicanere er kriminelle; ”rigtige” amerikanere er samtidig det modsatte: gode, lovlydige borgere. Dét på trods af det faktum, at immigranter generelt er mindre kriminelle end indfødte amerikanere.

 

Facts tæller ikke

 

Men den tidligere advokat, borgerrettighedsforkæmperen Anurag Gupta forklarer, at kolde facts ikke er dét, der tæller for Trumps tilhængere. Han opregner således fem grunde til, at Trump kan slippe af sted med direkte usandheder om immigranter og tilmed føre klart blandt Republikanske vælgere:

 

- Det handler ikke om facts.

- Mange er faktisk enige med ham, og det gør holdninger til facts.

- Amerikanerne kender ikke deres egen historie.

- Holdninger baseres på falske og negative stereotyper.

- Det er nemmere at tro på stereotyper end på realiteterne.

 

Trumps tilgang er blevet beskrevet som en Willie Horton-taktik, blandt andet i forbindelse med Trumps angreb på sin Republikanske modkandidat Jeb Bush.

 

Willie Horton var en sort morder, som under udgang fra et fængsel i 1988 begik voldtægt og mord. Jeb Bushs far, George H.W. Bush, brugte den forfærdelige hændelse til med succes at angribe sin Demokratiske konkurrent, Michael Dukakis, som var guvernør i Massachusetts, hvor Horton havde fået udgangstilladelse. George Bushs sammenkædning af Dukakis med en sort morder på fri fod var med til at sikre ham sejren, og dermed fik Bush - ligesom i øvrigt Richard Nixon i slut-1960erne - succes med at bruge den racistiske hundefløjte.

 

Den video, som Bush Den Ældre dengang brugte til at sovse Dukakis ind i Willie Horton-sagen, ser da også ud til at have inspireret Trumps video, der ironisk nok angriber Bushs søn Jeb. Her sammenkæder Trump Jeb Bushs udtalelser om, at nogle immigranter tager illegalt til USA af kærlighed til deres familie, med billeder af mexicanske formodede mordere.

 

Jeb Bush er i øvrigt gift med en mexicaner, Columba, og hvor dette er en fordel for Bush i forhold til Latino-vælgere, så kan det – hvis Trumps smædekampagne mod Latinoer bliver ved med at vække gehør blandt hvide amerikanere – måske ende med at blive en hæmsko for Bush i forhold til hvide vælgere.

 

Væk med indfødsretten

 

I sit forslag til en immigrationsreform (som er det eneste politiske standpunkt, han i skrivende stund har offentliggjort på sin hjemmeside) skriver Trump, at det 14. forfatningstillæg skal afskaffes. Dét tillæg handler om indfødsretten, altså at hvis man er født i USA, så er man amerikansk statsborger uanset éns forældres nationalitet.

 

Argumentet er, at man hvis fjerner tillægget, fjerner man muligvis incitamentet for nogle immigranter til at få dét, man med et småracistisk ord kalder ”anchor babies” (”ankerbørn”), det vil sige børn der fødes i USA og bliver statsborgere, med den bagtanke at forældrene selv kan få et ”anker” i landet.

 

Dét standpunkt kan måske trække en del vælgere til Trumps kampagne. I 2011 viste en meningsmåling fra Rasmussen Reports (som Trump henviser til på sin hjemmeside), at 65 % af amerikanerne ikke mente, at et barn født i USA automatisk skal have amerikansk statsborgerskab, hvis moderen er illegal immigrant. Det var især konservative vælgere (83 %), der var imod indfødsretten.

 

En anden Republikansk kandidat til præsidentposten, Rick Santorum, har været ude med et modforslag. Han mener, at fokus i valgkampen bør flyttes fra ”fattige immigranter” til fattige amerikanere, og han foreslår i stedet en lovændring, således at indfødsretten ikke gælder børn, hvis forældre begge er illegale indvandrere - dog ikke med tilbagevirkende kraft.

 

Texas-guvernøren Rick Perry, der netop har trukket sit kandidatur tilbage, forlod valgkampen med skarp kritik af Trumps tilgang til problemet med illegal immigration. Han sagde blandt andet:

 

”Vi må finde tilbage til det centrale forfatningsmæssige princip, at i Amerika er det hvem du er og ikke din hudfarve, der betyder noget. [...] Vi kan sikre grænsen og reformere immigrationssystemet uden at piske en stemning op med retorik og uden at appellere til laveste fællesnævner baseret på race, kultur og tro.”

 

Perry kommer da også netop fra en stat med rigtigt mange Latinoer, så det giver mening, at han går i rette med Trump. Det er dog knap så modigt at gøre det samtidig med, at han selv forlader valgkampen.

 

Hvad bliver konsekvenserne?

 

Uanset om Trump vinder eller ej – og der er som bekendt over et år til præsidentvalget -, så kan hans retorik få store konsekvenser. Ikke kun for valgkampen men også for racismen i USA, og hvor åbenlys den kan gå hen at blive.

 

Flere Latinaer, blandt andre Aura Bogado, der er nyhedsredaktør på hjemmesiden Colorlines, og Tina Vasquez, der som Bogado skriver for avisen The Guardian, oplever for tiden at blive tiltalt af folk, som vil vide om de er ”illegale” og om de taler engelsk, og som i nogle tilfælde agerer direkte aggressivt overfor dem.

 

Vasquez siger ligeud, at Trump kan gå hen at vinde ”...fordi han benytter sig af en meget farlig taktik. Han udnytter hvide amerikaneres frygt for ’den anden’. I dette tilfælde er den ’anden’ mexicanske immigranter, som er her for at tage amerikanernes jobs, sælge stoffer til deres børn og voldtage de hvide kvinder i deres liv.”

 

Trumps taktik kan også føre til en politisk omvæltning i Det Republikanske Parti, mener Ben Domenech fra The Federalist. Han stiller spørgsmålet: ”Er Republikanerne for frihed eller hvid identitetspolitik?” og vurderer, at ”Donald Trump kunne forvandle Det Republikanske Parti til en koalition med fokus på hvid identitetspolitik. Det har vi set ske i Europa, og det er ikke godt.”

 

Domenech mener som Vasquez, at man bør tage Trump alvorligt, for selv om han ikke tror på, at Trump vinder, har dennes tilgang til immigration ”potentiale til at forvandle det Republikanske Parti fundamentalt.” Republikanerne kan blive nødt til at vælge mellem bredt politisk samarbejde og en populistisk identitetspolitik, der varetager hvide amerikaneres interesser, for, som Domenech udtrykker det, ”Trump vinder ikke, men det gør hans argument måske”.

 

Hos Al Jazeera er kommentatoren Malcolm Harris dybt pessimistisk. Han skriver, at Hitler var én af dem, der lykkedes med så stor en massedeportation, som Trump foreslår. Harris mener desuden, at en massedeportation af mexicanere logistisk set vil være umulig at gennemføre (selv om det er værd at nævne, at USA faktisk har gjort det før), og at konsekvensen vil være optøjer og i yderste konsekvens oprør. Han forudser også, at hvis den latinamerikanske del af befolkningen gør oprør mod deportationer, så vil den racistiske del af befolkningen kaste sig ind i kampen på statens side, og i sidste ende kan det føre til borgerkrig.

 

Så vidt kommer det forhåbentlig ikke. Alan Steinberg fra PolitickerNJ.com, en politisk nyhedsside fra New Jersey, mener, at Trump minder meget om den Republikanske kandidat fra 1968 og 1972, George Wallace, som førte en racistisk kampagne med fokus på ”lov og orden”. Steinberg vurderer, at ligesom Wallace har Trump ikke skyggen af en chance for at vinde på den bane. Men som W. James Antle pointerer i magasinet The Week, så er der også masser af amerikanere, der vil stemme på Trump af andre årsager end racisme, nemlig som en protest mod det politiske system og de etablerede politikere.

 

Dog er det værd at bemærke, at sådanne vælgere tydeligvis ikke tager afstand fra Trumps racistiske bemærkninger. Antle forklarer da også Trumps popularitet med den tidligere nævnte hvide frygt for at blive en minoritet samt en fokus på hvid identitet som tegnet på, at man er en ægte amerikaner.

 

Trumps chancer er små men hans indflydelse er skadelig

 

Selv om Trump appellerer til hvide Republikanske vælgere, så vil det dog sandsynligvis ikke være nok til at vinde på den lange bane.

 

Latinoer udgør nu hele 17 % af USAs befolkning, og eksperter mener, at der skal op mod 40 % af disse stemmer til for at vinde præsidentvalget. Trumps tilslutning blandt Latinoer er i øjeblikket minimal af åbenlyse årsager.

 

Hver femte vælger siger i øvrigt, ifølge Gallup, at de vil stemme på den kandidat, der bedst repræsenterer deres holdning til immigration, og samtidig viser en ny meningsmåling fra Monmouth University, at ud af de 76 % af befolkningen, der er bekendt med Trumps planer i forhold til immigranter, er kun 34 % enige med ham, hvorimod 56 % er imod. Opbakningen er størst blandt Republikanerne (59 %) og mindst blandt Demokraterne (11 %).

 

Så selv hvis Trump skulle forblive den foretrukne Republikanske præsidentkandidat, så er der meget lidt, der tyder på, at han vil kunne stille noget op over for den Demokratiske modkandidat, når vi når frem det endelige valg i 2016.

 

Dét, der derfor er mest bekymrende lige nu, er, hvor meget Trump har fået pustet til ilden hvad angår had til immigranter med en anden hudfarve end hvid, og på den konto har han desværre nu allerede gjort langt mere skade end gavn.