Pool party

En aggressiv betjent, en swimmingpool og endnu en sag om race i USA

Onsdag d. 10. juni 2015. (Opdateret 11. juni 2015)


Endnu en video deler vandene i USA og pisker diskussionen om politibrutalitet og racisme op igen.


Optagelsen er fra i fredags og viser en hvid betjent, Eric Casebolt, der tvinger en sort teenagepige i bikini, Dajerria Becton, ned på jorden ved blandt andet at rive hende i håret. Derefter trækker han våben mod nogle drenge, der gør mine til at hjælpe pigen.


Scenen er fra et pool party i Craig Ranch-nabolaget i McKinney, Texas, en by med små 150.000 indbyggere og beliggende cirka 65 kilometer nord for Dallas. Anledningen til festen var, at nogle teenagere mødtes for at fejre skoleafslutning, og en del af invitationerne blev sendt ud via Twitter, hvilket resulterede i, at mellem 70 og 100 teenagere mødte op.


Ubudne gæster, kaos og slagsmål


Det er uklart hvad der skete, inden optagelsen gik i gang, men nogle vidner forklarer, at flere unge, der ikke var inviteret til festen, tiltvang sig adgang til området ved at forcere et hegn. Andre siger til den lokale tv-station, at festens arrangør, en sort teenagepige, fik en lussing af en hvid mor til en af de andre teenagere og fik at vide, at hun skulle tage hjem til sit fattigkvarter. Dét udviklede sig til et slagsmål, hvoraf lidt er fanget på video, og flere vidner tilkaldte politiet.


En hvid forælder (kun identificeret som Sean)*, som tilkaldte politiet, blev interviewet på Fox News, og ifølge ham var alt kaos, da politiet ankom, og det var ikke kun den 15-årige Dajerria, som politiet gik efter. Sean siger, at også en hvid pige blev lagt i håndjern, og at betjenten fokuserede på de teenagere, der prøvede at løbe væk.


Den 15-årige Brandon Brooks, som er hvid, og som filmede videoen, har til gengæld udtalt til lokal-tv i Dallas, at han opfattede situationen som racistisk, fordi betjenten i hans øjne udelukkende gik efter de sorte teenagere.


En sort forælder, Maurice Gray, har udtalt til både lokal-tv og avisen The Guardian, at han ikke mener, at det havde noget med racisme at gøre. Gray har boet i nabolaget i over tre år, og der har aldrig været problemer med politiet, siger han. I hans øjne har optrinnet ikke noget at gøre med en racistisk politistyrke men nærmere med en enkelt betjents overreaktion.


Bred kritik af betjenten


Casebolts fremfærd er da også blevet kritiseret af flere tidligere ordenshåndhævere. Pete Schulte, der er tidligere betjent og nu arbejder som advokat, har på lokal-tv kaldt betjentens opførsel for aggressiv, respektløs og uprofessionel.


Ifølgte Schulte er det Casebolt, der eskalerer situationen med sin ukontrollerede tilgang til situationen. Schulte påpeger, at hvis man studerer videoen nærmere, kan man se, at de andre betjente er meget mere rolige og respektfulde overfor teenagerne. De holder sig tilbage, mens Casebolt løber rundt i området, og de griber først ind, da han trækker våben. I øvrigt indikerer Casebolts uniform, at han er gruppens supervisor, det vil sige dens leder, og det gør det ikke mindre påfaldende, at de andre betjente ikke følger hans eksempel, og at han ser ud til at være den mest aggressive betjent på stedet.


Noget kunne tyde på, at Dajerria, teenagepigen, som Casebolt tager så hårdhændet fat i, taler grimt til betjenten, da hun bliver bedt om at gå, og at det er derfor betjenten specifikt går efter hende, men Schulte påpeger, at det er en grundregel, at betjente ikke må blive fornærmede og komme i deres følelsers vold, blot fordi der bliver talt respektløst til dem. Som han ser det, er der ingen god grund til at Casebolt trækker våben på det tidspunkt.


Den analyse bakkes op af Tom Fuentes, der er tidligere FBI-agent og nu analyserer kriminalhistorier for CNN. Han siger til stationen, at det klart er Casebolt, der eskalerer situationen.


Schultes og Fuentes syn på optrinnet deles også af den tidligere betjent Seth Stoughton, der nu er juraprofessor og analyserer Casebolts opførsel i en artikel på hjemmesiden Talking Points Memo. 


Ifølge Stoughton findes der to typer betjente: beskytteren og krigeren. Den sidstnævnte gruppe, som Casebolt skulle høre til, behandler civile borgere som fjender i stedet for at se det som sit primære mål at beskytte dem.


Her bør det indskydes, at en af de få hvide forældre, der har villet udtale sig til medierne efterfølgende, har fortalt til CNN, at som hun ser det, beskyttede Casebolt de lokale beboere og var i sin gode ret til at trække sit våben, da han var under angreb. Betjentens beskytterrolle afhænger altså logisk nok af øjnene, der ser.


Spørgsmålet om racisme


Og medierne har da også travlt med at analysere, hvad det egentlig var vi så i videoen og naturligvis at afdække de efterfølgende reaktioner.


På Fox News taler man om børn, der ”invaderede” området. Den sorte aktivist Dominique Alexander mener til gengæld, at der er tale om uskyldige børn, der angribes af en betjent med militærtræning, mens Benet Embry, en sort journalist, der bor i McKinney og var til stede, da det hele fandt sted, blankt afviser, at McKinney kan sammenlignes med steder som Baltimore eller Ferguson, hvor vi for nylig har set uroligheder på grund af politibrutalitet mod ubevæbnede sorte borgere.


Avisen The Guardian pointerer, at ingen af de tilstedeværende ved festen i McKinney blev såret eller dræbt. (Det kalder komikeren Jessica Williams i et afsnit af det satiriske The Daily Show i øvrigt på sædvanlig sarkastisk vis et fremskridt.) Avisen fortæller også, at en demonstration mod politiet med cirka 800 deltagere, der krævede betjenten fyret, blev mødt af en mod-demonstration til støtte for politiet, og at denne demonstration inkluderede et skilt med teksten: ”Dette er ikke en prøveoptagelse til filmen Selma”.


Dét skilt rammer lige ned i problematikken omkring, hvorvidt Casebolts handlinger skal ses som racistiske, og om situationen blot er toppen af isbjerget, eller om demonstranterne ser racisme, hvor den ikke findes.


Swimmingpools og historisk racisme


Artiklen i The Guardian fortæller, hvordan McKinney i 2009 blev sagsøgt og indgik forlig i en sag om, at man havde undladt at bygge nye offentlige boliger i vestbyen, som er den mere velhavende bydel, hvor 86 % af indbyggerne er hvide. Sådanne boligbyggerier var kun blevet opført i østbyen, som er fattigere og har et flertal af sorte indbyggere.


En dybdegående artikel i The Atlantic af politisk redaktør Yoni Appelbaum ser direkte på den historiske betydning af swimmingpools i forhold til race.


Frem til 1920erne var pools offentligt tilgængelige for alle, for indtil da blev de generelt anset for at være et sted, hvor man ganske enkelt gik hen for at blive ren. Men da swimmingpools med tiden gik over til at blive forbundet med ferie og afslapning, indførte man raceadskillelse på grund af hvid angst for at for eksempel hvide kvinder og sorte mænd skulle mødes under intime forhold. (Faktisk forblev modstanden for raceblandede swimmingpools så stor, at i Florida i 1964 hældte en hvid mand saltsyre i en pool, mens sorte og hvide svømmede i den sammen.)


Appelbaum skriver endvidere, at i 1957, altså på et tidspunkt hvor sorte borgere kæmpede for raceintegration, valgte indbyggerne i byen Marshall, Texas, at sælge den indtil da offentlige pool, så den kunne privatiseres. Poolen blev efterfølgende købt af den lokale Lions Club, som videreførte den som en pool udelukkende for hvide gæster.


Efter integrationen af sorte borgere i slutningen af 1950erne forsvandt de fleste offentlige pools, og de private udgaver holdt deres indtog. Disse var for folk med godt med penge og altså derfor hovedsageligt tilgængelige for hvide borgere. Nu om dage er swimmingpools nærmest udelukkende områder for særligt inviterede, som altså også poolen i Craig Ranch, et overvejende hvidt nabolag i McKinney, er det.


Det er blandt andet derfor, at videoen af en hvid betjent, der aggressivt tvinger sorte teenagere til at forlade en fest ved en pool, får så stærke undertoner. Vi kan ikke vide med sikkerhed, om betjenten specifikt gik efter sorte teenagere, eller om hans aggressive fremfærd var racistisk funderet, men billederne taler et symbolsk sprog, som ser ud til at have ramt en del sorte amerikanere i solar plexus – især billederne af den hvide, uniformerede Casebolt, der knæler på den sorte teenager Dajerrias ryg og holder hende nede, mens hun kun iført bikini ligger med ansigtet direkte ned i græsset.


Myndighederne forsøger at berolige gemytterne


Fordi sagen altså har disse undertoner af racespændinger og allerede har ført til demonstrationer, gør de lokale myndigheder også meget for at tage luften ud af situationen.


Den lokale politichef, Greg Conley, har til CNN udtrykt sin bekymring over Casebolts opførsel, og byens borgmester, Brian Loughmiller, har lagt en video på YouTube, hvor han takker byens indbyggere for deres generelle støtte til politiet og fortæller, at han vil undersøge den specifikke sag, som han finder foruroligende, til bunds.


Dermed handler myndighederne ganske som den tidligere betjent Pete Schulte anbefaler, for ifølge Schulte kan det i videoen med Casebolt godt se ud til, at de hvide deltagere i festen bliver behandlet bedre af politiet end de sorte deltagere gør, og med alt hvad der foregår i USA lige nu i forhold til racespændinger, så skal myndighederne i McKinney sørge for at tage situationen i opløbet, inden reaktionerne eskalerer.


Selv Det Hvide Hus reagerer


Historien bliver dog ved med at rulle. I skrivende stund fortæller flere medier, at Casebolt har taget sin afsked, og mens videoen spredes videre ud på nettet, og reaktionerne fortsat vælter ind på Twitter, har selv Det Hvide Hus kommenteret på sagen.


Obamas pressechef, Josh Earnest, udtalte så sent som i går, at Casebolts handlinger kan have en negativ effekt på forholdet mellem politi og borgere, og man må konstatere, at selv om det som sagt er uvist, om racisme var den bagvedliggende årsag, så er der i øjeblikket flere ubehagelige sager om politibrutalitet mod sorte indbyggere, som ligger i baghovedet på mange amerikanske borgere.


Spændingerne stiger rundt omkring i landet


I Los Angeles stiger spændingerne op til den endelig afgørelse i sagen om Ezell Ford, en ubevæbnet mand med mentale helbredsproblemer, der blev skudt i ryggen på klods hold af to betjente. I Baltimore har en storjury bekræftet anklagerne om blandt andet mord og manddrab i sagen om Freddie Gray, der brækkede nakken i politiets varetægt. I South Carolina er betjenten Michael Slager, der skød den ubevæbnede Walter Scott bagfra, blevet anklaget for mord. Og i Cleveland venter man på, at en storjury afgør, om der skal rejses tiltale mod den betjent, der skød og dræbte den 12-årige Tamir Rice, som kun var bevæbnet med en legetøjspistol.


Det er naturligvis ikke sikkert, at afgørelserne i disse sager fører til uroligheder, men det er ikke svært at se, hvordan videoen af Casebolts aggressivitet bidrager til mange sorte amerikaneres opfattelse af politiet som krigere frem for beskyttere. Videoen er dermed blevet endnu en markør i den fortsatte fortælling om politi og race i USA i dag.



*Rettelse: En tidligere version af denne artikel identificerede ved en fejl Sean som en sort teenager. Han er retteligen en hvid forælder, der var til stede under poolfesten og ringede efter politiet. Jeg beklager den faktuelle fejl. Link til interviewet på Fox News er desuden blevet rettet.