Jordan Edwards

USA I DAG

Gitte Nielsen, cand.mag., Amerikanske Studier

Jordan Edwards, 15 år, ubevæbnet og dræbt af politiet

 

Onsdag d. 3. maj 2017. (Opdateret 4. maj 2017 med nye oplysninger i den omtalte Alton Sterling-sag.)

 

Lørdag aften dræbte politiet i byen Balch Springs tæt på Dallas, Texas en ubevæbnet 15-årig afroamerikansk dreng ved navn Jordan Edwards. Politiet har måttet ændre forklaring i sagen efter at videooptagelser fra betjentens uniformskamera har afsløret, at betjenten ikke talte sandt om forløbet. Det er dog uvist, om drabet fører til en retssag, og det er generelt meget svært at få anklaget, endsige dømt betjente i USA.

 

Den første forklaring: Aggressiv kørsel

 

Den 15-årige Jordan og hans brødre befandt sig lørdag aften hos en kammerat, der havde set sit snit til at holde en kæmpestor fest, mens hans mor var bortrejst. Festen tiltrak efter sigende op mod 100 teenagere, og det blev til sidst for meget for en nabo, som ringede til politiet og bad dem om at kigge forbi.

 

Det er uvist, om der blev drukket til festen (indtagelse af alkohol er ulovligt i USA, hvis man er under 21), men da politiet dukkede op, spredtes gæsterne i hvert fald for alle vinde. En af betjentene, Roy Oliver, som har været ved politiet i seks år, befandt sig inde i huset, da han hørte noget, der lød som skud udenfor.

 

Han løb udenfor, og han har fortalt, at da en bil med fem unge bakkede ”aggressivt” hen imod ham, skød han mod den med sin riffel. Her ramte han den 15-årige Jordan, der sad på passagersædet, i baghovedet og dræbte ham.

 

Problemet med Olivers forklaring er, at den ikke er sand, og derfor har politiet efterfølgende måttet ændre forklaring, og betjenten er nu blevet fyret.

 

Den anden forklaring: Hvad videooptagelserne viser

 

Videooptagelserne fra Olivers uniformskamera viser nemlig, at bilen med de fem unge kørte væk fra ham, da betjenten valgte at skyde. De unge var derfor ikke til nogen fare for betjenten, og han havde ingen grund – eller ret – til at affyre sin riffel imod dem. Højesteret har tidligere afgjort, at politiet ikke har lovhjemmel til at skyde mod folk, der flygter, hvis de ikke er til fare for betjenten selv eller for andre.

 

De overlevende teenagere har fortalt, at de ville skynde sig væk, da politiet kom, fordi de også havde hørt noget, der lød som skud. Da Oliver skød mod deres bil, var de altså på vej væk, og projektilet ramte som nævnt Jordan i baghovedet. De andre i bilen opdagede først, at Jordan var ramt, da de så, at der "kom røg fra hans hoved"..

 

Ingen af teenagerne i bilen, inklusive Jordan Edwards, var bevæbnede, og ingen af dem havde drukket.

 

Reaktioner

 

Politichef i Balch Springs, Jonathan Haber, har prompte reageret på de nye oplysninger i sagen og har straks fyret Roy Oliver.

 

Jordans familie har frabedt sig demonstrationer eller protester, mens de forbereder Jordans begravelse. De har også udtalt, at de tager afstand fra enhver form for vold eller trusler mod politiet, fortæller den lokale avis The Dallas Morning News.

 

Men der er også megen vrede og harme både i familien og i lokalområdet. I en officiel udtalelse skriver familien, at Jordans brødres ”liv vil for altid være forandrede. Ingen, og da slet ikke børn, burde være vidne til en sådan forfærdelig og uforklarlig vold.”

 

En af de lokale politikere, en afroamerikansk Demokrat ved navn John Wiley Price, har udtalt, at han ikke er overrasket over sagens kovending, og at det man ser på videoen ikke er noget nyt. ”Det er lige meget, om det var sket i Louisiana, i North eller South Carolina eller i Texas; det er det samme. Hvad har forandret sig? Det har vi sagt i årevis.”

 

Hvad betyder videokameraer?

 

Price har ret i, at videooptagelser af politidrab før har vist, at en betjents forklaring var falsk.

 

Når han nævner South Carolina er det sandsynligvis en henvisning til drabet på afroamerikaneren Walter Scott.

 

Scott blev skudt flere gange i ryggen og dræbt af den hvide betjent Michael Slager i 2015. Den civile retssag, hvor Slager var anklaget for mord, endte sidste år uden dom og skulle gå om, fordi juryen ikke kunne blive enige om en kendelse. Det på trods af, at der er tydelige videooptagelser af Slager, der roligt skyder Scott ned bagfra som skød han til måls på en skydebane.

 

Slager har dog netop erklæret sig skyldig i den føderale retssag mod ham. I føderale retssager handler det om borgerrettigheder, og her har Slager altså anerkendt at han ved at skyde Scott bagfra, overtrådte hans borgerrettigheder. Tilståelsen kan i princippet give Slager fængsel på livstid, men der er en noget større chance for en kortere straf, end der ville være, hvis den civile mordsag blev taget op igen.

 

Det ser altså ud til, at Slager har regnet på, hvad der bedst kunne betale sig i forhold til fængselsstraf, når han har indgået en aftale om at erklære sig skyldig i den ene sag for at undgå en dom for mord i den anden.

 

Walter Scotts familie har udtalt, at de er tilfredse med, at der falder en eller anden form for dom. ”Vi bad om retfærdighed, og det fik vi”, har en af hans brødre sagt til The New York Times.

 

I Louisiana var det afroamerikaneren Alton Sterling, der i 2016 i byen Baton Rouge blev skudt af to betjente. Det førte til uroligheder, da mobiloptagelser af drabet dukkede op på nettet. Sterling døde, mens han blev holdt nede af to hvide betjente, som skød ham på klods hold. Hans forbrydelse var ulovligt salg af CD’er.

 

Tilføjelse: Det skal retteligen nævnes, at Sterling angiveligt havde en pistol på sig, men det er uafklaret, om han prøvede at få fat i den under håndgemænget. Det påstår betjentene.

 

Der går i skrivende stund rygter om, at Justitsministeriet ikke vil lægge sag an mod de to betjente, der skød Sterling, men det er uvist, hvornår man har tænkt sig at offentliggøre det.

 

Opdatering: Afgørelsen om ikke at rejse tiltale mod betjentene blev offentliggjort d. 3. maj om aftenen dansk tid, og Sterlings familie var oprørte over, at de kunne læse om det på nettet, inden de selv havde fået direkte besked. Efterfølgende udtalte familiens advokat, at en af betjentene havde holdt Sterling en pistol for panden og truet med at dræbe ham kort før håndgemænget, man kan se i videoen.

 

Opdatering: Statsanklager Jeff Landry har nu overdraget sagen til delstatspolitiet i Louisiana, som skal undersøge, om der kan føres en kriminalretssag mod de to betjente.

 

Videooptagelserne af drabet på Jordan Edwards vil i øvrigt ikke blive offentliggjort, mens sagen efterforskes, men videooptagelser er heller ikke i sig selv nogen garanti for, at et drab fører til en retssag, endsige en dom.

 

Svært at få betjente anklaget eller dømt

 

Det er sjældent, at betjente bliver stillet for retten, og endnu sjældnere, at de bliver dømt. Godt et dusin betjente blev anklaget for mord eller manddrab i 2015, og det var det største antal i et årti, muligvis fordi der i 2014 og 2015 var så megen fokus i medierne på politidrab.

 

Fra 2005 til 2016 blev blot 78 betjente anklaget. I de 78 retssager blev kun 27 betjente dømt, og kun én for mord. (Det var i Colorado, hvor betjent James Ashby blev idømt 16 års fængsel.)

 

Til sammenligning skyder politiet cirka 7-800 personer hvert år og dræber generelt i alt op mod 1000. I år er tallet oppe på 333 ifølge The Washington Post, og ud af disse 333 var der 83 afroamerikanere (lig med 25 %), heraf syv ubevæbnede (lig med 2 procent). I 299 af sagerne findes der ingen videooptagelser.

 

I mange af de retssager, der ender med at blive ført mod betjente, handler tvivlsspørgsmålet om, hvorvidt betjenten frygtede for sit liv, da han dræbte en person. Udover at man altså nærmest skal kravle ind i hovedet på betjenten for at kunne vide, hvordan han opfattede situationen, er der også tendens til, at tvivlen kommer den anklagede til gode.

 

Det er meget nærliggende at tænke, at betjente naturligvis er ”de gode”, og hvis en betjent skyder, må han have følt sig truet. At være betjent i USA er livsfarligt, da enhver person man møder kan være bevæbnet. Derfor er det også lettere at forestille sig, at en betjent følte sig truet i en given sag.

 

Problemet for nogle betjente er så selvfølgelig, at videooptagelser nogle gange viser, at sandheden slet ikke stemmer overens med deres forklaring, som i ovenstående eksempel med Michael Slager. Men uanset er det altså ofte svært for jurymedlemmer at tro på, at en betjent kan begå mord.

 

Det kan faktisk også have med race at gøre, for studier viser, at hvide amerikanere har dobbelt så stor tiltro til politiet, som sorte amerikanere har. (Det har i sig selv muligvis også noget at gøre med, at politiet historisk set har været med til at terrorisere afroamerikanere frem for at beskytte dem.) Rent statistisk vil et hvidt jurymedlem altså være mere tilbøjeligt til at opfatte en betjent som en beskytter, end et afroamerikansk jurymedlem nødvendigvis vil.

 

Den symbolske baggrund

 

Et af de mest berømte eksempler på, hvor svært det er at få anklaget eller dømt en betjent, er sagen om Rodney King, der på video blev gennembanket af en gruppe betjente efter en biljagt i Los Angeles tilbage i 1992. Afgørelsen havde 25-års ”jubilæum” d. 29. april i år, og det var den, der førte til de berømte Los Angeles riots, altså raceurolighederne i L.A. Rodney King, som var noget af et brød, endte ganske enkelt med i retten at blive fremstillet som aggressoren i stedet for offeret.

 

En anden sag der er værd at tænke på i forbindelse med Jordan Edwards-sagen er drabet på den 12-årige sorte dreng Tamir Rice i november 2014. Han legede med en legetøjspistol i en park i Cleveland, Ohio, da en politibil kørte op på siden af ham, og den ene betjent skød Tamir i maven, inden bilen overhovedet nåede at stoppe.

 

Der var grynede videooptagelser af drabet, og det kom også frem, at betjenten Timothy Loehmann, som er hvid, havde fået en meget dårlig bedømmelse i den politikreds, han tidligere arbejdede for. Faktisk burde han ifølge sin tidligere chef slet ikke have været betjent, da han var følelsesmæssigt ustabil og ikke burde gå med våben. Alligevel besluttede den lokale anklager Timothy McGinty, at Loehmann ikke skulle for retten, fordi betjenten havde ”grund til at tro, at hans liv var i fare.” Loehmann kunne ikke vide, at Tamirs våben var af plast, og derfor kom tvivlen den anklagede betjent til gode.

 

Mange mindes måske også et andet drab i 2014, nemlig på den 43-årige afroamerikaner Eric Garner. Han blev kvalt på åben gade på Staten Island i New York, da han nægtede at lade sig anholde for at sælge cigaretter i løssalg. Det førte til at betjenten Daniel Pantaleo, som er hvid, lagde Garner i et ulovligt halsgreb.

 

Men en storjury nægtede at rejse tiltale mod Pantaleo, som i øvrigt udtalte, at ”det aldrig havde været [hans] mening at gøre nogen fortræd” og at han var ”ked af” Garners død.

 

Mediernes tavshed om politidrab

 

Det kan føles som længe siden, vi har hørt om sager om politidrab i USA, men det betyder ikke, at de er holdt op. Som nævnt har 333 personer allerede mistet livet i år.

 

Men de amerikanske mediers fokus har i den grad været på først præsidentvalgkampen, som jo gik rigtigt i gang i sommeren 2015, og nu drejer ufatteligt mange nyhedsindslag sig om Donald Trumps bedrifter som præsident. Så der har ganske enkelt ikke været fokus endsige plads til at dvæle ved de mange drab.

 

Grunden til, at der så kommer fokus på det igen, er blandt andet at Jordan Edwards kun var 15 år gammel, at det viser sig at betjenten afgav falsk forklaring, og at drabet falder sammen med både Michael Slagers tilståelse, justitsministeriets nært forestående afgørelse i Alton Sterling-sagen og så 25-års jubilæet for Los Angeles-optøjerne i ’92.

 

Trump står for ”lov og orden”

 

Men det er endnu svært at vide, hvilken betydning det har, at USA har fået ny præsident. Hvis man mener, at det amerikanske politi og retssystem trænger til en reform, så bør man nok ikke holde vejret i håbet om, at det sker lige med det samme.

 

Donald Trump, som modtog mange kampagnekroner fra både den amerikanske våbenlobby og USA's største politifagforening (The Fraternal Order of Police), har længe været fortaler for mere ”lov og orden” i USA (á la Richard Nixon). Hans indsættelsestale d. 20. januar kredsede blandt andet om dét, han kaldte ”et amerikansk blodbad” og løftet om at gøre op med bandekriminalitet, narko og meget andet.

 

Der er intet i den retorik, der tyder på, at Trump vil være åben overfor politi- eller retsreformer. Dertil kommer så også, at præsidenten ingen direkte magt har over USA's cirka 18.000 politikredse, så forandringer vil under alle omstændigheder være besværlige og langsommelige.

 

Jeff Sessions og politiet

 

I tilgift er Trumps nyudnævnte justitsminister Jeff Sessions, som er hvid og fra sydstaten Alabama, den diametrale modsætning til Obamas to ministre på posten, afroamerikanerne Eric Holder og Loretta Lynch. Begge var udfarende i forhold til føderale undersøgelser af politikredse i byer som for eksempel Ferguson og Chicago. I disse byer viste efterforskningen af drabene på henholdsvis 18-årige Michael Brown og 17-årige Laquan McDonald (begge i 2014), at der var bagvedliggende racediskrimination i politistyrkerne.

 

Justitsministeriet havde derfor mulighed for at indgå såkaldte ”consent decrees” med det lokale politi. Det vil sige gensidige aftaler om, hvordan de afdækkede problemer kunne løses. (I for eksempel Los Angeles har man haft stor succes med en sådan tvungen politireform.)

 

Dén tilgang har Sessions på ingen måde tænkt sig at videreføre. Han har bedt sit justitsministerium om at gå tilbage og se på de aftaler, der i Obama-æraen blev lavet med diverse politikredse om reformer. Han har endda bedt byen Baltimore i Maryland, hvor den 25-årige Freddie Gray døde efter en voldsom køretur i et salatfad for to år siden, om at genoverveje en aftale med byen.

 

Baltimores egen politichef, Kevin Davis (som selv bad om en undersøgelse), har modsat sig Sessions’ ønske, fordi de mener, at en lokal politireform faktisk er nødvendig, og en distriktsdommer godkendte aftalen på trods af Sessions’ udmelding.

 

Sessions ønsker tydeligvis at fokusere mere på individuelle brodne kar, hvorimod han ikke ser ud til at mene, at der kan ligge mange problemer begravet i selve de enkelte politistyrker.

 

Dét på trods af, at Obamas justitsministerium altså gentagne gange fandt sammenfald mellem kontroversielle politidrab og generelle problemer med diskrimination og magtmisbrug i de politikredse, som de enkelte betjente tilhørte.

 

Muligheden for et nyt Ferguson og frygten for Trumps reaktion

 

Det er derfor vigtigt at holde øje med, hvad der eventuelt sker i Baton Rouge, Louisiana, når Sessions’ justitsministerium inden længe, som nævnt, offentliggør sin afgørelse i sagen om politidrabet på Alton Sterling. Både i forhold til hvad afgørelsen baseres på, naturligvis, men sandelig også i forhold til, hvordan Trump-administrationen vil forholde sig til eventuelle demonstrationer eller uroligheder bagefter. Opdatering: I skrivende stund (4. maj 2017) er der ikke tegn på uro i Baton Rouge.

 

Hvis Roy Oliver ikke bliver anklaget eller dømt i Dallas for drabet på Jordan Edwards, kunne man potentielt også her risikere, at vrede borgere går på gaden.

 

På et tidspunkt truede Trump med at sende føderale tropper til Chicago for at løse byens problem med (overvejende sort) kriminalitet. Det er uvist, hvordan præsidenten vil reagere, hvis Baton Rouge eller Dallas udvikler sig til et nyt Ferguson, men mange holder vejret lige nu.

 

 

Kilder:

 

Jason Edwards-sagen:

 

David A. Graham. ”The shooting of Jordan Edwards”, The Atlantic, 2. maj 2017.

 

Jennifer Emily, m.fl. ”15-year-old's brothers watched him die after Balch Springs police shooting, family says”, Dallas Morning News, 2. maj 2017.

 

Video: “Balch Springs Police Chief: Video contradicts officer-involved shooting statement”, indslag fra tv-stationen WFAA i Dallas, YouTube, 1. maj 2017.

 

Michael Slager-sagen:

 

Alan Blinder. “Ex-Officer Who Shot Walter Scott Pleads Guilty in Charleston”, The New York Times, 2. maj 2017.

 

Alton Sterling-sagen:

 

"Family of Alton Sterling speaks out as DOJ announces no charges against officers", CBS News, 3. maj 2017.

 

Kevin Litten. "Jeff Landry: Alton Sterling investigation goes to State Police", The Times-Picayune, New Orleans, Louisiana, 3. maj 2017.

 

Matt Zapotosky og Wesley Lowery. “Justice Department will not charge Baton Rouge officers in fatal shooting of Alton Sterling”, The Washington Post, 2. maj 2017.

 

Pete Williams m.fl. “Alton Sterling Killing: Justice Dept. Won’t Bring Charges Against Police in Baton Rouge Shooting, Sources Say”, NBC News, 3. maj 2017.

 

R.J. Rico, m.fl. (Associated Press). "Attorney: Officer threatened black man before fatal shooting", The Washington Post, 3. maj 2017.

 

Yderligere baggrund:

 

Adam Serwer. “Jeff Sessions’s Blind Eye”, The Atlantic, 5. april 2017.

 

Carrie Johnson. “Justice Department To Review All Civil Rights Agreements On Police Conduct”, NPR, 3. april 2017.

 

Database. ”Fatal Force”, The Washington Post, opdateret 3. maj 2017.

 

Emily Shapiro og Julia Jacobo. “Why It May Be Hard to Convict an Officer in Cases of Police-Involved Deaths”, ABC News, 7. december 2016.

 

Jack Leonard og James Queally. “Convicting a police officer in an on-duty shooting is an uphill climb”, Los Angeles Times, 11. januar 2016.

 

James Fallows. “‘American Carnage’: The Trump Era Begins”, The Atlantic, 20. januar 2017.

 

Jelani Cobb. “Will Jeff Sessions Police the Police?”, The New Yorker, 24. april 2017.

 

Kurtis Lee. “Does Trump have the authority to 'send in the feds' to Chicago?”, Los Angeles Times, 12. februar 2017.

 

L.A. riots: 25 years later”, Los Angeles Times, 29. april 2017.

 

Reuters. ”Number of US police officers charged in fatal shootings hits 10-year high”, The Guardian, 26. oktober 2015.

 

Rich Morin og Renee Stepler. “The Racial Confidence Gap in Police Performance”, Pew Research Center, 29. september 2016.

 

Tom Jackman. “Fraternal Order of Police union endorses Trump”, The Washington Post, 16. september 2016.