Ferguson-effekten

USA I DAG

Gitte Nielsen, cand.mag., Amerikanske Studier

”Ferguson-effekten”: Stor stigning i voldelig kriminalitet i flere amerikanske storbyer

Torsdag d. 4. juni 2015

 

Den voldelige kriminalitet er stigende i flere amerikanske storbyer. Med 43 drab blev maj den blodigste måned i Baltimores historie siden 1971, og i avisen The Wall Street Journal skrev Heather Mac Donald for nylig, under overskriften ”Den Nye Landsdækkende Kriminalitetsbølge”, om, hvor galt det også står til i mange andre byer: I St. Louis er antallet af drab steget med 25 % i forhold til sidste år, i Atlanta med 32 % og i New York med 13 %.

 

Mac Donald henviser til dét, som politichefen i St. Louis sidste år døbte ”Ferguson-effekten”, nemlig at når der opstår raceoptøjer, og når politiet miskrediteres af byens ledelse, så trækker betjentene sig fra gaderne, og de kriminelle elementer bliver mere modige, hvilket resulterer i mere voldelig kriminalitet.

 

Fanget mellem brutalitet og anarki

 

I Baltimore spørger man da også sig selv om politiet trækker sig med overlæg, for samtidig med at volden er stigende, så er antallet af anholdelser i byen faldende.

 

Forleden bragte The Washington Post en leder, hvor man anklagede Baltimores ledelse for at være i vildrede i forhold til, hvordan denne udvikling skal håndteres, og avisen skrev yderligere, at det ser ud til, at politiet har ”mistet enhver sans for pligtopfyldenhed.”

 

Det kan der muligvis være noget om. En betjent udtalte således til bloggeren Puja Patel, at hvis indbyggerne i Baltimore gerne ville have et flinkere politi, jamen, så er det da det de har fået nu.

 

Med andre ord: Hvis indbyggerne protesterer eller hvis myndighederne anklager betjente for brutalitet, eller det der er værre, så holder politiet op med at gøre deres arbejde. Som Steve King udtrykte det forleden i en artikel på hjemmesiden Death & Taxes, under overskriften ”Sæson for drab i Baltimore”, så er byen lige nu fanget mellem brutalitet og anarki.

 

Politiet siger: Vi er trætte, bange og får ingen støtte

 

Der kan selvfølgelig også være andre årsager til at politiet ikke kan dæmme op for forbrydelserne. Flere nyhedsmedier rapporterer at betjentene i Baltimore er bange for at blive anklaget for noget, hvis de kommer i en situation, hvor de er nødt til at bruge magt. Der er også problemer med at få betalt de menige betjente til tiden, og nogle steder mangler politiet udstyr, hvilket får nogle betjente til at argumentere for, at hvis politikerne vil have mere politi på gaden, så må de støtte betjentene i deres arbejde.

 

Der er da også stor kritik af især Baltimores borgmester, Stephanie Rawlings-Blake, for manglende organisation og modspil til den stigende vold og for ikke at udtale sin støtte til politiet. Fra både demonstranternes og politiets side sættes der spørgsmåltegn ved, hvor mange af borgmesterens udtalelser, der er spil for kameraerne, og hvor meget myndighederne oprigtigt forsøger at komme problemerne til livs. En sort kvinde fra Baltimore fortæller for eksempel til bloggeren Patel at hun føler, at byen er ligeglad med sorte liv: Først sætter man militæret ind, når der er protester over, at en sort mand dør i politiets varetægt, og så trækker politiet sig ud, så snart tv-kameraerne forsvinder.

 

Gene Ryan, den lokale formand for politifagforeningen Fraternal Order of Police, der har godt 300.000 medlemmer på landsplan, har udtalt at man i øjeblikket ”går baglæns” i forhold til bekæmpelsen af kriminalitet, fordi de kriminelle har mistet al respekt for politiet og nu udnytter situationen. Også Ryan mener at skylden ligger hos borgmesteren. Han lægger den dog også for fødderne af statsanklager Marilyn Mosby, som vil stille de seks betjente for retten i sagen om Freddie Gray, der døde i politiets varetægt i april. Ifølge Ryan var Mosbys beslutning om tiltale forhastet, og den er skyld i at betjentene nu er bange for at udføre deres arbejde.

 

De konservative siger: Volden stiger på grund af Demokraterne

 

På de konservative medier, såsom tv-stationen Fox News og websitet Town Hall, pointerer man ikke blot, at volden er stigende i byer som Atlanta, Baltimore, Chicago, Los Angeles, Milwaukee, New York og St. Louis. Crystal Wright, en sort kvinde der skriver for Town Hall, understreger for eksempel, at alle disse byer har en Demokratisk borgmester.

 

Ud fra dette og lignende udtalelser fra andre sorte kommentatorer kunne man konkludere, at uenigheden i debatten ikke blot skal findes i tilgangen til race men tillige i den politiske tilgang til problemerne. Med andre ord: I konservative øjne fører Demokratisk, blødsøden velfærdspolitik og leflen for sorte borgere til mere kriminalitet.

 

Raceopdeling og fremmedgørelse kan spille en rolle

 

Det interessante er, at hvis man kigger på en undersøgelse foretaget af Pew Research i 2008, så er alle de ovennævnte byer blandt de 25 mest raceopdelte storbyer i USA og tre af dem ligger i top 5. Så nogle af svarene på hvorfor volden eskalerer, skal måske findes i, hvordan amerikanerne indretter deres storbyer, og hvor minoriteterne måske er mest fremmedgjorte og frustrerede.

 

USA er ganske enkelt blevet mere raceopdelt indenfor de seneste årtier, og Pews undersøgelse viser, at færre hvide amerikanere er interesserede i at bo i et område med stor diversitet (68%) end sorte amerikanere er (83%).

 

Næsten halvdelen af alle sorte amerikanere bor i byer, hvor et flertal af indbyggerne er sorte, selv om de kun udgør cirka 13 % af USAs samlede befolkning. Blandt de mest raceopdelte byer er i øvrigt flere af de byer der, udover Baltimore, i den seneste tid har oplevet protester og/eller optøjer i forbindelse med politidrab på ubevæbnede sorte amerikanere: New York (Erik Garner), Cleveland (Tamir Rice), Cincinnati (John Crawford III) og St. Louis (Michael Brown).

 

I St. Louis, som Ferguson hører ind under, er antallet af voldelige overfald og røverier steget, mens antallet af anholdelser er faldet. Ligesom i Baltimore forklarer politiet situationen med, at byens betjente er udmattede og stressede ovenpå urolighederne i Ferguson, og at de desuden er underbetalte og samtidig underbemandede, fordi de også skal finde tid til at deltage i obligatoriske kurser om, hvordan man håndterer optøjer.

 

Politiet mener at de kriminelle i byen er blevet mere modige og udnytter manglen på betjente – altså den omtalte Ferguson-effekt -, men man medgiver også, at megen af volden er relateret til lokale narkobander, og pointerer, at den generelt er geografisk isoleret i bestemte nabolag.

 

Den er gal med narkobanderne og våbenlovene

 

I Baltimore mener man også, at byens stigende voldelige kriminalitet og de mange drab har med narko at gøre. Så sent som i går fortalte politichef Anthony Batts på en pressekonference, at både flere metadonklinikker og hele 27 apoteker blev plyndret under urolighederne. Ifølge Batts er der nok stoffer i omløb i Baltimores gader til, at byen kan holde rusen gående i et år. Læg dertil at narkobanderne bekriger hinanden i kampen om territorium, hvilket fører til mere vold og flere drab.

 

I New York har politiet også problemer. Kriminaliteten i byen er godt nok generelt faldende, men antallet af skyderier er stigende (tallet er nu 9 % højere i forhold til hvor det lå sidste år ved samme tid). Det er dog et faktum, at i hvert fald halvdelen af skudepisoderne er banderelaterede, og da de lokale indbyggere ofte ved, hvem de skyldige er, er mistilliden til politiet – blandt andet efter politidrabet på den ubevæbnede Eric Garner sidste år et stort problem.

 

I Chicago, hvor kriminaliteten generelt er faldet med 7 %, oplever man for tiden et mord om dagen, og alene i maj er 46 personer blevet dræbt. Her handler det ifølge politiet meget om, at det er blevet lettere at få adgang til våben, fordi våbenlovene er blevet svagere, og man har for eksempel fundet 13 % flere illegale våben i byen end man havde på samme tid sidste år. Derfor lægger man også her en del af skylden hos lokalpolitikerne.

 

Svarene findes imellem yderpunkterne

 

Uanset om man diskuterer aggressiv polititaktik, der nogle gange kan resultere i tragiske drab på ubevæbnede sorte mænd, eller om man diskuterer stigende vold i meget raceopdelte byer, så findes svarene nok et eller andet sted imellem systemisk racisme og sort bandekriminalitet.

 

Man kan ikke blot afvise problemet med politidrab og mistillid mellem politi og sorte indbyggere ved udelukkende at fokusere på bandekriminalitet og voldelige sorte amerikanere, og man kan heller ikke gøre det omvendte.

 

Noget kunne dog tyde på, at meget kan løses ved at se grundigt både på politiets fremgangsmåder og på de midler, politiet har tilgængelige for at kunne udføre deres arbejde.

 

Stor fokus fremover på antallet af politidrab

 

Sidstnævnte vinkel bliver ganske sikkert mere gangbar nu, hvor den voldelige kriminalitet er umulig at ignorere, og hvad angår politibrutalitet og racediskrimination, så er flere kræfter i gang med at afdække problemerne.

 

Den amerikanske borgerrettighedsorganisation ACLU har udgivet et stort studie, som man mener viser, at politiet i Minneapolis racediskriminerer. For eksempel har sorte indbyggere 8,7 gange og indianere 8,6 gange højere risiko for at blive anholdt for småforbrydelser (for eksempel at drikke, tigge eller urinere på gaden) end hvide har.

 

Herudover gik et stort projekt fra avisen The Guardian, kaldet ”The Counted”, i luften d. 1. juni med et løfte om at tælle alle politidrab (altså ikke kun skuddrab) på amerikanere i 2015. I skrivende stund er tallet 472, og det stiger praktisk talt dagligt. Hertil kommer, at tallene viser, at ubevæbnede sorte amerikanere har dobbelt så stor risiko som ubevæbnede hvide for at blive dræbt af politiet.

 

The Guardians begrundelse for projektet er, at den amerikanske regering ikke har tallene. Godt nok indsamler FBI gerne tal fra de enkelte politikredse, som der er 18.000 af på landsplan, men det er et absolut minimum af kredsene, blot 21, der afleverer oplysninger, selv om de har pligt til det, så nu begynder medierne altså at træde til. Og det haster, for ifølge The Washington Post vil politiet, med mindre tendensen falder, dræbe næsten 1000 amerikanere i år.

 

Nøjagtig viden er nødvendig for at skabe åbenhed omkring hvorvidt politiet er for hurtige til at trække våben, og om der i nogle tilfælde kan være tale om racediskrimination.

 

Den sorte økonom Thomas Sowell har godt nok udtalt, at Obamas Justitsministerium med sine ”fordomme mod politiet” og sine mange undersøgelser af politikredse har pustet til ilden, og redaktøren for det konservative National Review, Rich Lowry, argumenterede for nyligt på hjemmesiden Politico for, at sorte nabolag ”har brug for mere opmærksomhed fra politiet, selv om den opmærksomhed har vist sig at blive misforstået som racisme”.

 

Problemet med dét udsagn er naturligvis, at politiets hidtidige opmærksomhed har udmøntet sig i, at sorte amerikanere oftere standses, oftere arresteres og i sidste ende straffes hårdere for de samme forseelser end hvide amerikanere. Og som allerede nævnt dræbes flere ubevæbnede sorte borgere end ubevæbnede hvide.

 

Hvis åbenhed omkring politibrutalitet- og drab får lov til at slå igennem og giver sig udslag i overordnede og lokale politireformer, der fører til den rigtige opmærksomhed fra politiet, så kan det måske fjerne en del af den mistillid, der lige nu hersker mellem politi og sorte indbyggere. Det vil forhåbentligt kunne hjælpe med at nedsætte antallet af demonstrationer og uroligheder og dermed fjerne den frygtede ”Ferguson-effekt.”