16 skud

USA I DAG

Gitte Nielsen, cand.mag., Amerikanske Studier

16 skud - 400 dage: Skandale i Chicago

 

Lørdag d. 12. december 2015

 

Endnu en mordanklage mod en hvid betjent efter drabet på en sort teenager.

 

Det kan godt virke som om vi har hørt det hele før, men denne historie fra Chicago er alligevel anderledes. Den har mere eller mindre direkte forbindelser helt op til Det Hvide Hus, og den kommer efter alt at dømme til at koste Chicagos borgmester jobbet.

 

En brutal drabssag

 

Sagen er også usædvanlig fordi drabet fandt sted i 2014 og de store protester først kommer nu, men det skyldes ganske enkelt at det tog pressen over et år, 400 dage, at få fremtvunget en offentliggørelse af videooptagelserne.

 

På dem kan man kan se, at betjent Jason Van Dyke skyder den 17-årige Laquan McDonald, der var på vej væk fra betjenten, seksten gange, hovedsageligt mens Laquan ligger forsvarsløs på jorden.

 

Betjenten er blevet sigtet for mord på Laquan, så man kan måske undre sig over, at der fortsat er protester i Chicago. Det burde trods alt dæmpe gemytterne, og det har ganske sikkert også forhindret mere massive uroligheder, at borgerne selv har fået mulighed for at se på video, hvad der skete den fatale oktoberaften.

 

En brutal by

 

Men Chicago er ikke ikke kendt som retfærdighedens by. Udover at være en af USAs mest farlige byer (med over 2500 skudepisoder om året, intens bandeaktivitet og fire gange så mange årlige mord som New York City), er den også berygtet for at være korrupt og for at have en meget brutal politstyrke.

 

Fra 1972 til 1991 torturerede Chicagos politi således fanger (overvejende sorte) med blandt andet elektriske stød og falsk russisk roulette, noget som endte med at koste den daværende politichef 12 års fængsel og byen millioner af dollars i erstatning til ofrene.

 

Avisen The Guardian har desuden på det seneste afsløret, at det nedlagte varehus Homan Square helt op til i dag fungerer som et "black site" udenfor lands lov og ret, hvor borgere er blevet tilbageholdt uden sigtelser og afhørt uden adgang til advokatbistand.

 

Også her drejer det sig især om sorte indbyggere (der udgør 85% af de mere end 7000 personer, som har været en tur i Homan Square det seneste årti), og også her er der anklager om polititortur.

 

Det er altså forståeligt, at der hersker stor mistillid mellem byens politi og borgerne.

 

Politiets forklaring holder ikke vand

 

I sagen om drabet på Laquan McDonald er det desuden værd at bemærke, at myndighederne i Chicago udbetalte 5 millioner dollars i erstatning til hans familie, uden at familien havde lagt sag an. En del af betingelserne for udbetalingen var, at videooptagelsen af drabet ikke måtte offentliggøres.

 

Derudover tog det som nævnt over et år, hele 400 dage, at nå frem til om Van Dyke skulle sigtes eller ej. Mordsigtelsen mod ham blev først rejst samme dag, som myndighederne offentliggjorde videooptagelser af drabet.

 

Disse optagelser så da også kun dagens lys, fordi flere freelance pressefolk havde lagt sag an for at få adgang til dem, og fordi en dommer i den forbindelse tvang Chicago til at fremlægge videoen.

 

Videoen af drabet står i skarp kontrast til den politirapport, der blev udarbejdet i forbindelse med drabet på Laquan.

 

I rapporten citeres både Van Dyke og flere af hans betjentkolleger nemlig for at sige, at Laquan bevægede sig aggressivt henimod Van Dyke, mens han svingede med sin kniv. Dét, siger de, fik Van Dyke til at bevæge sig baglæns mens han skød mod Laquan i selvforsvar. Selv da Laquan lå såret på jorden, forsøgte han at rejse sig op og truede med kniven, og derfor blev betjenten ved med at skyde til han havde tømt sit magasin.

 

Det er bare ikke dét, man kan se ske på videooptagelserne: Van Dyke bevæger sig faktisk henimod Laquan, og de fleste af skuddene falder, da teenageren ligger forsvarsløs på jorden. Laquan ser ud til kun at bevæge sig hver gang han bliver ramt af et skud.

 

Allerede da obduktionsrapporten blev offentliggjort for mange måneder siden, var det åbenlyst, at betjentenes forklaring slet ikke holder vand, og alle disse faktorer gør Van Dykes forklaring dybt utroværdig og kaster desuden et grimt skær over de betjente, der understøtter hans forklaring i rapporten.

 

Flere mistanker mod politiet

 

Der florerer også andre mistanker mod politiet for forsøg på sammensværgelse for at dække over sandheden om drabet.

 

Bestyreren af den lokale Burger King, der ligger meget tæt på drabsstedet, har således afgivet vidneudsagn til storjuryen i sagen, om at video-optagelser fra hans forretnings overvågnings-kamera blev slettet af politiet.

 

Der er nemlig ingen optagelser på båndet fra netop det tidsrum, hvori Laquan blev dræbt, men NBC5, en lokal tv-station, har bragt billeder fra et internt kamera på forretningens kontor. Disse billeder viser angiveligt flere betjente, der på selve drabsnatten sletter optagelser fra forretningens udendørs kamera, og som altså ikke er klar over, at de bliver filmet, mens de gør det.

 

Desuden har flere kommentatorer undret sig over, at der ikke er nogen lyd på den offentliggjorte optagelse, der viser drabet, hvilket der burde være. Man kan svagt høre sirenerne udenfor Van Dykes bil, men der er ingen lyd indefra bilen.

 

Den manglende lyd er vigtig, fordi den kunne vise både hvad der blev talt om betjentene imellem, og hvilke ordrer og advarsler Van Dyke gav til Laquan, inden han skød. Lydoptagelser ville også potentielt give indsigt i, om Laquan reagerede verbalt og om han i så fald sagde noget truende, inden han blev skudt.

 

Selvfølgelig kan der opstå tekniske problemer med kamera- og lydoptagelser, men det er bemærkelsesværdigt, at der er lydproblemer i optagelserne fra hver eneste offentliggjort kilde den aften.

 

Derudover er det for nyligt kommet frem, at betjente fra Cook County, altså det amt som drabet foregik i, også var til stede den aften. De blev efter sigende bedt af Chicago-betjentene om at forlade stedet og de skrev efterfølgende ingen rapport om drabet.

 

FBI vil undersøge Chicagos politi

 

Mistanken om slet spil er nu så stor, at den amerikanske justitsminister Loretta Lynch har besluttet at igangsætte en større undersøgelse af Chicagos politi. Den kommer højst sandsynligt til at omfatte ikke blot drabet på Laquan men også andre sager om politivold i Chicago.

 

Ministeriet vil se på, om Chicagos politi har “overtrådt borgerrettighederne og om der er et mønster af overtrædelser”, siger Lynch.

 

Hun har understreget, at mistanken til politiet og mistroen fra borgerne blandt andet “gør det mere besværligt at få hjælp [fra offentligheden] til efterforskning [og] at få ofre og vidner til at udtale sig.” Borgmester Rahm Emanuel har tidligere kaldt en sådan undersøgelse for “en dårlig idé” men nu hvor den er en realitet, bakker han op om beslutningen.

 

FBI vil også udbygge det system, de bruger til at registrere politidrab i USA, og de har da også udtalt, at det er “pinligt” at aviser som The Guardian og The Washington Post har et bedre overblik end FBI selv har.

 

Man skal dog huske, at USA har cirka 18000 individuelle politikredse, som har meget stor autonomi, så der er stadig tale om at kredsene selv skal søge for at indberette sager om politidrab. Det er et absolut minimum af kredse, der gør det i dag.

 

Drabet på Ronald Johnson

 

Mens alt dette har stået på, er der også faldet en afgørelse i sagen om den 25-årige Ronald Johnson III, ligeledes i Chicago. Johnson var et sort bandemedlem, der forsøgte at stikke af fra en betjent og blev skudt af politiet cirka en uge før Laquan McDonald sidste år.

 

Johnsons familie har siden da kæmpet for at få videooptagelserne af drabet frigivet. De mener nemlig, at optagelserne er i modstrid med betjentenes forklaring. Johnson blev skudt bagfra mens han løb, men ifølge politiet var han bevæbnet og dermed til fare for andre.

 

Familien fastholder dog at man tydeligt kan se på videoen, at Johnson ikke har en pistol på sig, hvilket står i skærende kontrast til det faktum, at han ifølge politirapporten havde en pistol i hånden, da han døde.

 

Men da videoen af drabet på Johnson blev offentliggjort i sidste uge af statsanklager Anita Alvarez, var det med besked om at der ikke rejses sag mod betjentene, og videoen giver da heller ikke noget endegyldigt svar på, om betjentene var i deres gode ret. Man kan som nævnt se, at Johnson løber væk fra politiet og altså har ryggen til, men det er umuligt at afgøre om han er bevæbnet og kunne udgøre en trussel.

 

Philip Colemans død i politiets varetægt

 

Men det stopper ikke med Johnson-sagen. Der er nu også dukket videooptagelser op fra 2012 af en 38-årig sort mand, Phillip Coleman, der blev skudt med en strømpistol inde i sin celle og derefter ret brutalt blev trukket hen ad gulvet og ud af cellen.

 

Coleman døde efterfølgende på hospitalet, angiveligt efter en allergisk reaktion på noget medicin han fik under indlæggelsen. Hans familie mistænker dog at det var de mange stød han fik fra betjentenes strømpistoler, der endte med at koste ham livet.

 

I dén sag har borgmester Emanuel udtalt, at den måde Coleman blev behandlet på umuligt kan være rimelig: “Noget er forkert her - og enten er det betjentene, der trækker afsted med Coleman, eller også er det politikredsens politik.”

 

Betjentene var egentlig blevet frikendt af et panel, der så på sagen, men på baggrund af den afslørende video tages sagen nu op igen.

 

Hvad vidste borgmesteren og hvornår?

 

I det hele taget går det ad H til i Chicago og især for byens borgmester Emanuel, der er Demokrat.

 

Lokalavisen Chicago Tribunes klummeskribent John Kass anklager direkte Emanuel for at have tilbageholdt video-optagelserne af drabet på Laquan McDonald med vilje, fordi videoen med ret stor sikkerhed ville ødelægge hans chancer for at blive genvalgt.

 

Torsdag i denne uge kom det så frem, at Emanuel angiveligt kendte til videoens eksistens blot to måneder efter drabet på Laquan. Og ifølge interne e-mails mellem en advokat for politiet og en rådgiver for Emanuels bystyre vidste man i hvert fald i februar, mens Emanuel kæmpede en tæt kamp for at blive genvalgt, at obduktionsrapporten viste, at politiet ikke talte sandt.

 

Rahm Emanuel under enormt pres

 

Borgmesteren har allerede følt sig presset i et stykke tid, nok til at fyre byens politichef kort efter videoens offentliggørelse.

 

For en uges tid siden skrev han så et indlæg i Chicago Tribune, hvor han på det kraftigste afviste, at den lange behandlingstid af sagen havde noget med hans egne valgchancer at gøre.

 

I indlægget tog han ansvar for det skete, og han lovede at “fikse det”. Han medgav også, at det var forståeligt at byens borgere var mistænksomme, set i lyset af Chicagos blakkede fortid. Desuden udtalte han, at byen “ikke har råd til at nogen af vore indbyggere lever i frygt for politiet og nærer mistillid til politiets ord og handlinger. Og vi kan ikke tillade at et lille antal betjentes kriminelle handinger tilsmudser det store flertal af betjente, som sætter deres liv på spil hver dag.”

 

I onsdags valgte borgmesteren så ligefrem at sige direkte undskyld på et pressemøde, men det har kun ført til yderligere protester med krav om hans afgang, og der er nu et lovforslag på vej, der skal gøre det muligt for byens borgere at stemme om hvorvidt Emanuel skal afsættes som borgmester.

 

En sådan afstemning vil næppe gå godt for Emanuel. Det sidste valg var tæt, og hvis der var valg i dag, ville halvdelen af byens indbyggere ikke stemme på ham ifølge en ny meningsmåling. John Kass skrev da også så sent som i går i Chicago Tribune, at “Rahm Emanuel har mistet grebet om byen, og han får det ikke igen.”

 

Splittet reaktion fra Demokraterne

 

Det hører med til historien, at Emanuel ikke blot er Demokrat; han er også tidligere stabschef for Barack Obama.

 

For nylig afviste borgmesteren overfor den politiske nyhedsside Politico at han vil gå af, og indtil videre har han støtte fra Demokraten Hillary Clinton, der selv er fra Chicago. Hun siger, at hun stadig har tillid til borgmesteren: “Han elsker Chicago, og jeg har tiltro til at han vil gøre alt, hvad han kan for at komme til bunds i situationen og sørge for at problemerne bliver løst.”

 

Clinton er dog også fortaler for den uafhængige undersøgelse af politiet i Chicago. Men det kan give problemer for Hillary at hun efter flere stærke udmeldinger til fordel for den sorte borgerrettighedsbevægelse Black Lives Matter støtter borgmesteren i Chicago efter de ovennævnte sager om Homan Square, Laquan McDonald, Ronald Johnson og Phillip Coleman, der alle har fundet sted i Emanuels regeringstid. Men sådan er politik, og indtil videre ser der ud til at være loyalitet mellem Clinton og Emanuel.

 

Et sådant loyalitetsproblem har Hillarys Demokratiske modkandidat Bernie Sanders ikke. Han skriver for eksempel på sin officielle side at “som nation må vi gøre mere end blot at sige at sorte liv har værdi. Vi må sætte handling bag de ord”. Dette er naturligvis et slet skjult hug til Clinton, som netop har sagt mange ord men nu ser ud til at trække sig når konsekvenserne af politidrab kommer tæt på rent politisk.

 

Sanders har også sagt direkte, at de ansvarlige for Laquan McDonald-skandalen i Chicago bør gå af. Som avisen Chicago Sun-Times ser det, betyder det, at Sanders ikke bakker op om hverken statsanklager Anita Alvarez (der er på genvalg næste år) og borgmester Emanuel.

 

Og så er der præsident Obama selv. Han har set drabsvideoen, og dagen efter offentliggørelsen skrev han på Facebook, at han er “dybt rystet” over optagelserne, og at “Laquan McDonalds familie og Chicagos indbyggere fortjener retfærdighed og at se konsekvenser.”

 

Men siden da har Obama været tavs, også omkring hvorvidt han fortsat støtter sin gamle ven Rahm Emanuel. Chicago Tribunes John Kass er da også endnu engang ude med riven, for som han siger: “Hvis Emanuel havde været Republikaner, havde Clinton og andre Demokrater kastet sig over sagen i Chicago.” Og dét stiller bestemt ikke Demokraterne i et godt lys hos potentielle sorte vælgere.

 

Ægte forandring i systemet?

 

Selv om Obama ikke vælger side i sagen om Emanuels fremtid, så ser det ud til at Emanuels dage som borgmester kan være talte.

 

Som John Kass udtrykker det:

 

“Hvad sker der med en chef, som aldrig var populær, en chef som kun havde begrænset og overfladisk støtte, en chef som nu er svag og ikke længere er frygtet? Rahm ved, hvad der så sker. Det ved Chicago også.”

 

Måske ser vi her begyndelsen til en tid, hvor det ikke er nok at betjente stilles for retten i de sager, hvor der hersker tilstrækkelig tvivl, men hvor de amerikanske borgere også forventer at se politiske hoveder rulle, når politiets eller politikernes interesser vejer tungere end borgernes.

 

Og måske er det netop dét, der skal til for at skabe ægte forandring i systemet.